Forside

Vores dyr

Buster

    

Buster

Buster blev født d. 17. oktober 1995. Vi var på efterårsferie i Løkken, da vi fik at vide at nu var hvalpene der. Det passede os fint, så kunne vi besøge ham på vej hjem. Vi var heldige, for der var kun 3 hvalpe, 1 hun og 2 hanner, og vi var nr. 2 på ventelisten.
Vi faldt for Buster med det samme, og heldigvis faldt dem der stod før os for hans bror.

Vi fik ham hjem et par dage før jul, og han indtog huset med det samme. Han elskede at komme med ud i sneen, og han har altid været glad for at lege i sne.

Buster har været en fantastisk god hund. Han har aldrig bidt eller knurret. Han har været glad og tilfreds, og elsket når der har været besøg af nogen med hund, så har de leget.

Desværre fik han gigt i bagbenene i en tidlig alder, og i de sidste par år, blev det værre. Han kunne næsten ikke rejse sig når han havde ligget, og han skulle hjælpes op ad trapperne når han havde været ude. Når han havde gået bare en lille tur, lå han dagen efter og kunne næsten ikke gå, så til sidst var det ikke mange ture han kom på. Derfor blev han også overvægtig, hvilket ikke gjorde det bedre.

Det var svært at skulle ringe til dyrlægen, men det skulle jo gøres. Vi valgte at få smertestillende tabletter til Buster, så han kunne få en sidste god uge. Og de hjalp ham meget. Vi fik gået nogle ture med ham. Han kunne rejse sig, han kunne løbe og lege med sin bold i haven, og han kunne næsten selv komme op ad trapperne. Han kom i Klinteparken en sidste gang, og det nød han. Morten kom hjem og fik sagt farvel og gik en sidste tur med ham. Det var en hård uge, men det var det værd, for Buster blev næsten sit gamle jeg igen. Den 15. maj kom dyrlægen og gav ham en sprøjte, og det foregik fint og stille. Buster døde mens vi sad omkring ham, og han var helt rolig og tryg.