Mico
Louise ville gerne have et dyr, så hun fik et
marsvin. Det kom til at hedde Mico efter vaskebjørnen i Pocahontas.
Mico er en glad lille fyr. Han snakker lige så snart han kan høre os. Hvis vi
sidder med et æble eller andet, tigger han med det samme. Så hænger han langt ud
af sit bur for at gøre opmærksom på sig selv.
Han elsker at komme ud af sit bur og løbe rundt i stuen. Desværre er han ikke
"stueren", så der falder nogle små "piller" efter ham. Når vi ikke lige ser det,
tager Buster/Victor dem, og han regner vist Mico for sin egen private snackmaskine.
At komme i bad er nok noget af det værste vi kan byde ham, altså lige bortset
fra at kilde ham på den bagerste del af kroppen. Det kan han absolut
ikke lide, og han er meget fornærmet bagefter.
Om sommeren kommer han ud i haven. I år har vi købt et græsningsbur til ham, og
det er en god ting, for så kan vi lade ham stå i haven uden at vi hele tiden
skal passe på at der ikke kommer katte og vælter hans bur. Vi har ellers brugt
overdelen fra hans bur, og det er ikke så tungt. Det er også fint når det
blæser, så kan han sidde i læ.
Vi har jo fået en en lille Victor, og det har Mico
også bemærket. Han ko
mmer ikke så meget ud af buret, da vi lige skal vænne dem
til hinanden først. Mico står og gør opmærksom på sig selv, for vi skal jo også
snakke med ham. Vi har lagt nogle tæpper til at afskærme et hjørne af stuen, og dér fandt
han hurtigt hen, og kravlede ind i folderne på et tæppe. Så ligger han der og "Oinker".